Hop til hovedindholdet

Scleroseforeningen logo

Camp Outdoor 2019


Dato og tid

Fredag d. 23. august 2019 kl. 15:30 til søndag d. 25. august 2019 kl. 12:30

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 22. august 2019 kl. 12:00

Sted

FDF Friluftscenter Sletten (Ry), Bøgedalsvej 20, 8680 Ry FDF Friluftscenter Sletten (Ry)
Bøgedalsvej 20
8680 Ry

Camp Outdoor 2019


Arrangementsbeskrivelse

Camp Outdoor er for dig, der trodser livet med Sclerose og ikke er bange for udfordringer med at være aktiv i naturen i et Outdoor-race, hvor der er chancer for mudder og vand i skoene og røg fra bålet i håret. Camp Outdoor er for dig med Sclerose, der er selvhjulpen, og som minimum kan gå (måske småløbe) mindst 500 meter ad gangen uden store problemer og uden hjælpemidler (brug af stok til balance er ok). Husk vi skal færdes i naturen, så kørestol og rollator er desværre ikke en mulighed at bruge. 
SE ÅRETS PROGRAM LÆNGERE NEDE PÅ DENNE SIDE (UNDER BILLEDET).

Vi ankommer fredag ved 15.30-tiden, og efter indkvartering og lidt lækkert til ganen, starter vi udendørs med et par ice-breaker-aktiviteter. Fredag aften får vi besøg af Marianne Borne, som vil instruere i leg/boldspil med puls og efterfølgende afspænding. Ligeledes kommer fysioterapeuterne, Karin Byrialsen og Michael Christensen, som vil instruere deltagerne i at bruge naturen/skoven og skrænterne som træningspartner. Kl. ca. 19.30 skal vi have noget at spise, og derefter er der tid til hygge og snak over en kop kaffe/te. Undervejs vil vi blive inddelt i hold til lørdagens Outdoor-race, og få introduktion til weekendens program.

Lørdag har vi allieret os med instruktører fra FDF. Der vil være opgaver af forskellig sværhedsgrad, som de fleste forhåbentlig kan være med til at gennemføre. For de lidt ”sejere” er der tillægsopgaver. Det gælder om, at holdet opnår flest point og bedste tid, men vigtigst af alt er, at alle på holdet gennemfører så mange øvelser som muligt. Der vil være et outdoor-race om formiddagen og et om eftermiddagen.
Efter lørdagens morgenmad starter dagens 1. heat i Outdoor-race. Husk på at vi først er retur kl. 17.00. Efter frokost, som vi indtager i skovens dybe stille ro, er der tid til hvile på græsset, måske under et træ eller i en mergelgrav. Bemærk, at der forefindes toiletter ved pausepladsen.
Efter en god pause starter 2. heat med en række nye sjove og udfordrende aktiviteter. Når alle hold er i mål og vel hjemme ved lejren, er det tid til at hygge og fortælle ”røverhistorier” om dagens strabadser, og mon ikke de allerbedste historier bliver fortalt i de opvarmede vildmarksbade. Så er der også tid til omklædning inden Helles veltilberedte festmad. Senere på aftenen vil der være fællessang, og der er et klaver på stedet, som meget gerne må bruges. Måske nogle også tager en guitar med? Herudover vil vildmarksbadede stadig være varme.

Søndagen starter igen med morgenmad og derefter tager arrangørgruppen deltagerne på en tur ud i det blå – enten med kurs mod Himmelbjerget på gå-ben eller i kano på Gudenåen. Vi skal være retur kl. 12.00, hvor vi evaluerer weekendens oplevelser og derefter indtager frokosten, før vi skilles igen efter en god weekend i naturen.

Vi glæder os til at se dig!

Holdet bag:
Arne Dyrebjerg, Henrik Frost og Jørn Iversen



Program - Camp Outdoor 2019

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >