Hop til hovedindholdet

Scleroseforeningen logo

Camp Pårørende 2022


Dato og tid

Fredag d. 28. oktober 2022 kl. 15:00 til søndag d. 30. oktober 2022 kl. 12:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 22. september 2022 kl. 12:00

Sted

Dronningens Ferieby (Grenaa), Dronningens Ferieby 1, 8500 Grenaa Dronningens Ferieby (Grenaa)
Dronningens Ferieby 1
8500 Grenaa

Camp Pårørende 2022


Arrangementsbeskrivelse

Camp Pårørende er en weekend for dig, som er ægtefælle til eller kæreste med en partner med sclerose. Her kan du møde andre pårørende, som står i de samme situationer som dig. Vi vil udveksle erfaringer og drøfte, hvad der rører sig i det daglige for os pårørende. Weekenden er et frirum, hvor vi taler om både svære og gode oplevelser ved at stå på sidelinjen til et menneske med sclerose. I løbet af weekenden får du muligheden for at danne netværk med andre pårørende på tværs af landet og få talt, debatteret og grint en masse.

Du vil udveksle erfaringer og drøfte, hvad der rører sig i det daglige hos dig som pårørende. Weekenden er et frirum, hvor du kan tale om både svære og gode oplevelser ved at stå på sidelinjen til et menneske med sclerose. I løbet af weekenden får du muligheden for at danne netværk med andre pårørende på tværs af landet og få talt, debatteret og grint en masse.
Fredag bruger vi tiden på at ryste os sammen og lære hinanden at kende.

Lørdag
Lørdag formiddag kommer Niels Moestrup, der er uddannet psykolog og coach, og som beskæftiger sig med positiv psykologi og personlig coaching. Niels gør dig meget klogere på, hvordan du finder ud af, at batteriet er lavt og at du ikke har energi nok? – og lige så vigtigt, hvordan du lader op igen.

For mange, så slider det nemlig mentalt og følelsesmæssigt at være nært beslægtet og/eller pårørende til en, som har en kronisk sygdom. Man kan have det ligesom et batteri; hvis det ikke bliver ladt op i ny og næ, så er der ikke meget energi tilbage, hverken til den sygdomsramte eller til en selv.

Efter frokost er der Walk and Talk, hvor du kommer til at tale om relevante emner for pårørende til mennesker med sclerose. Dronningens Ferieby ligger i smukke omgivelser, der vil danne rammen for Walk and Talk.

Om eftermiddagen skal du høre om nyt inden for scleroseforskningen. Det er Forskningschef hos Scleroseforeningen Lasse Skovgaard, der opdaterer os på seneste nyt. Scleroseforeningen samarbejder med forskellige forskningsinstitutioner for at skabe ny viden om, hvordan mennesker med sclerose kan sikre livskvalitet og sundhed på trods af sygdommen.

Lørdag aften er der festmiddag med hygge, fest og sang. Lasse Skovgaard, forskningschef fra Scleroseforeningen, står for musikken. Lasse arbejder professionelt med både musik og sundhedsforskning.

Han tager os med på en rejse ind i musikkens og sangens velgørende indvirkninger på os. Lasse Skovgaard står bag en lang række bøger, artikler og kronikker om musik og sundhedsfaglige emner. Han har derudover selv to sange med i den nye udgave af Højskolesangbogen.

Søndag
Søndag formiddag arbejder du videre med de relevante emner for pårørende til mennesker med sclerose, som vi gik i gang på vores Walk and Talk lørdag efter frokost.

Du slutter weekenden af med at spise frokost og sammen siger vi tak for en forhåbentlig rigtig god oplevelse med andre pårørende.

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen

Arrangørgruppen
Ann-Sofie Giannini,
Carl Egon Jensen,
Marianne Birkmose

 


PROGRAM

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Scleroseforeningen
Tlf: +45 36463646
info@scleroseforeningen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Scleroseforeningen
Tlf: +45 36463646
info@scleroseforeningen.dk