Hop til hovedindholdet

Scleroseforeningen logo

Camp Træning - en weekend med fokus på dig, din krop og dit velvære


Dato og tid

Fredag d. 19. september 2025 kl. 15:00 til søndag d. 21. september 2025 kl. 13:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 17. august 2025 kl. 12:00

Sted

Dronningens Ferieby (Grenaa), Dronningens Ferieby 1, 8500 Grenaa Dronningens Ferieby (Grenaa)
Dronningens Ferieby 1
8500 Grenaa

Camp Træning - en weekend med fokus på dig, din krop og dit velvære


Arrangementsbeskrivelse

OBS! Alle tilmeldinger starter på en venteliste, og man får besked efter tilmeldingsfristen om man får tilbudt pladsen

Er du klar til en weekend, hvor du kan fokusere på din krop, få ny energi og samtidig mærke fællesskabet med andre, der lever med sclerose? Så er Camp Træning lige noget for dig!

Camp Træning er et intensivt weekendforløb udviklet af Sclerosehospitalerne og målrettet mennesker med sclerose. Du behøver ikke at have erfaring med træning – campen er tilrettelagt, så alle kan være med.

Effektiv træning – nemt at tage med hjem

Weekenden byder på en bred vifte af fysiske aktiviteter, der er designet til at styrke din balance, puls og muskelkraft. Øvelserne er enkle, effektive og lette at overføre til din hverdag – du kan lave dem i din stue, dit køkken eller soveværelse.

Ro, restitution og nærvær

I pauserne er der mulighed for at dyrke afspænding og stræk, så kroppen får tid til at restituere, og du kan mærke roen brede sig. Vi har fokus på hele mennesket – både fysisk og mentalt – og du vil opleve en weekend, hvor du får mulighed for at mærke dig selv på flere niveauer.

Et fællesskab med fokus på fremtiden

Camp Træning er et selvstændigt tilbud, der ikke kræver tilmelding til andre træningsforløb. Du vil dog blive introduceret til “1000 til træning” – et online træningsfællesskab i Scleroseforeningen – som du har mulighed for at fortsætte i efter campen. Det giver dig mulighed for at holde fast i de gode vaner og blive en del af et træningsfællesskab.

Velkommen til Camp Træning – en weekend for både krop og sind

Målgruppe

Camp træning er for mennesker med MS, der er selvhjulpne og enten gående, stående eller siddende. Hvis du er kørestolsbruger, skal du dog kunne sidde fri af ryglænet og have aktiv funktion i armene for at deltage i træningen. 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Scleroseforeningen
Medlemsservice

Tlf: +45 36463646
info@scleroseforeningen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Scleroseforeningen
Medlemsservice

Tlf: +45 36463646
info@scleroseforeningen.dk