Hop til hovedindholdet

Scleroseforeningen logo

Sportsweekend for unge


Dato og tid

Fredag d. 10. august 2018 kl. 16:30 til søndag d. 12. august 2018 kl. 12:15

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 22. juli 2018 kl. 23:00

Sted

Egmont Højskolen (Odder), Villavej 25, 8300 Odder Egmont Højskolen (Odder)
Villavej 25
8300 Odder

Sportsweekend for unge


Arrangementsbeskrivelse



Velkommen til Sportsweekend 2018!

Sportsweekend er for alle unge medlemmer af Scleroseforeningen i alderen fra 19 til og med 40 år. Vi har sammensat en aktiv weekend for dig med sclerose, som er klar på at udfordre dig selv fysisk.

Kom og få inspiration, energi, nye venskaber og prøv mange forskellige sportsgrene af, som giver dig et indblik i idrættens verden. Vi har inviteret dygtige instruktører til at guide os igennem en tempofyldt og sjov weekend. Du kan være med, uanset om du løber derud af, bruger stok eller sidder i kørestol.

Egmont Højskolen vil fra d. 10.-12. august danne den perfekte ramme for vores aktiviteter. Skolen er kendt for at have god tilgængelighed og gode handicapforhold, så bare rolig, der skal nok blive taget god hånd om dig.

Weekenden byder på en bred vifte af forskellige sportsgrene, som du selv vælger dig ind på i tilmeldingen. Du kan blandt andet prøve håndcykling, kørestolsrugby, kajak, dykning, klatring, zumba/crossdance, boksning, blindebold og mange andre spændende sportsgrene, som er beskrevet i programmet. De mange spændende aktiviteter krydres med interessante oplæg fra Lars Næsby Hvid (institut for Folkesundhed og Idræt), samt fra Scleroseforeningen psykologer. 

Sportsweekenden vil give dig en oplevelse af, du ikke er alene med sclerosen. At der også findes tilbud til dig som elsker at dyrke motion, eller dig som lige er begyndt at træne, og som elsker at udfordre sig selv med nye sportsgrene.

Du kan forvente en weekend, hvor andre unge med sclerose og dygtige instruktører står klar med støtte, hygge og inspiration.

Vi glæder os til at se dig!

De bedste hilsner
Ungeudvalget - Scleroseforeningen.

SE PROGRAMMET HER

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >